Skattemæssigt aktionærlån endnu en gang – ny byretsdom skærper praksis

En ny dom fra byretten bidrager endnu en gang til den løbende udvikling i praksis om skattemæssige aktionærlån. Afgørelsen, som er offentliggjort som SKM2026.106.BR, fastslår, at lån mellem selskaber i visse tilfælde kan blive beskattet som maskeret udlodning – selv når der ikke er tale om et direkte lån til en fysisk person.

Sagens kerne

Sagen vedrørte en kapitalejer, der via sine selskaber havde etableret et lån fra det ene selskab til et andet. Spørgsmålet var, om dette lån kunne anses som et såkaldt aktionærlån efter ligningslovens § 16 E.

Byretten stadfæstede Landsskatterettens afgørelse og lagde vægt på, at der ikke forelå en erhvervsmæssig begrundelse for udlånet. Dermed blev lånet anset for at være ydet i kapitalejerens personlige interesse.

Manglende forretningsmæssig begrundelse

I sin begrundelse fremhævede retten, at det långivende selskab ikke havde nogen erhvervsmæssig aktivitet, der kunne forklare dispositionen. Det forhold, at midlerne skulle investeres i værdipapirer, blev ikke tillagt afgørende betydning, da denne aktivitet ikke reelt blev gennemført.

Dermed konkluderede retten, at udlånet ikke var båret af en forretningsmæssig interesse, men snarere af kapitalejerens personlige forhold. Dette blev afgørende for den skattemæssige kvalifikation.

Beskatning som maskeret udlodning

Som følge heraf blev lånet beskattet som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 E. Det betyder i praksis, at lånet skattemæssigt behandles som udbytte til kapitalejeren, selvom pengene formelt er flyttet mellem to selskaber.

Retlig ramme

Udgangspunktet er, at lån mellem selskaber normalt ikke er omfattet af reglerne om aktionærlån, da disse primært retter sig mod lån til fysiske personer. Men dommen viser, at der kan ske en såkaldt “gennemsynsvurdering”, hvor et indirekte lån alligevel omfattes, hvis det reelt tilgodeser en hovedaktionær uden erhvervsmæssig begrundelse.

Hvad betyder dommen i praksis?

Dommen understreger, at lån mellem koncernforbundne selskaber kræver en klar og dokumenterbar forretningsmæssig begrundelse. Hvis denne mangler, risikerer man, at lånet skattemæssigt omkvalificeres.

For rådgivere og virksomheder betyder det, at man bør være særligt opmærksom på:

• Om der foreligger en reel erhvervsmæssig interesse
• Om dispositionen kan dokumenteres forretningsmæssigt
• Om der er risiko for, at lånet anses som et indirekte aktionærlån

I tvivlstilfælde kan det være afgørende at indhente et bindende svar fra Skattestyrelsen. Dette kan give sikkerhed og forhindre uforudsete skattemæssige konsekvenser.

Konklusion

Dommen er endnu et eksempel på, at skattemyndighederne og domstolene har et skarpt fokus på realiteten frem for formaliteten i selskabers dispositioner. Selv lån mellem selskaber kan blive ramt af reglerne om aktionærlån, hvis de ikke er forretningsmæssigt begrundet.

Virksomheder bør derfor udvise stor omhu ved interne lån og sikre, at alle dispositioner kan tåle en skattemæssig vurdering.